Køb et kamera som kan optage HD

Man kan købe sig fattig i kameraer. Dog siger mine erfaringer at det behøves man ikke, ja kameraet er “øjet” ud til verden, men du kan sagtes begå dig med et budget fra 2.000+. Jeg vil dog anbefale dig at finde et kamera med mulighed for at tilslutte en ekstern mikrofon. I nogle tilfælde kan du måske endda klare dig med en creative vado, flipcam, osv. -Og de koster ikke engang 1.000 kroner.

Køb en tripod

En tripod gør at produktionen faktisk kan holdes på én mand, og det giver dine billeder et mere professionelt look da rystelser minimeres. Jeg vil anbefale dig at købe en tripod som kan forlænges helt op i hovedhøjde, så dine videoer ikke bliver filmet fra frøperspektiv.

Køb en ekstern mikrofon

Lyden er vigtig for at folk gider at blive ved med at se dine videoer. Så derfor vil jeg anbefale dig at skaffe en ekstern mikrofon. Vi har i vores firma købt en normal håndholdt mikrofon samt en clip-on mikrofon, og det dækker vores behov 100%. Når du er ude og købe mikrofon, så køb også vindhætter til dine mikrofoner, du vil senere fortryde det hvis du ikke gør det.

Video redigeringssoftware

Har du ingen penge så brug iMovie (gratis på mac) eller MovieMaker (gratis på windows). Har du lidt penge så køb Final Cut express (1,499,-) eller Adobe Premiere Elements (659,-) Har du mange penge så køb Final Cut Pro (7.499,-) eller Adobe Premiere Pro (7.913,-).

Distribution af video

Når dine videoer er filmet og klippet sammen, skal du til at overveje hvordan du får dem ud på nettet. Der er flere muligheder, og her lister jeg et par af dem, med fordele og ulemper.

1. Upload til YouTube, Vimeo, blip.tv, m.f.
Fordele ved at uploade til disse steder er at du ikke behøver at tænke særlig meget over SEO og teknik, alle disse services bliver inkluderet i Universal Search (betyder at videoerne kan komme frem som thumbnails i en google søgning). Og hvis du vælger YouTube kommer du automatisk ud til et MEGET bredt publikum via deres søgemaskine, som forøvrigt er den anden største i verden. En anden stor fordel er naturligvis, at det er gratis at benytte disse services. Nogle af ulemperne er at du ikke har 100% kontrol over dit indhold, der kan blive lagt reklamer ind over, du kan ikke lave en særlig effektiv call-to-action og du har ikke mulighed for at lave lange videoer (max 15. minutter på YouTube).

2. Host videoerne selv
En anden mulighed er selv at hoste videoerne, dette giver dig frie tøjler til at gøre præcist som du vil; Brande dine videoer med logo i hjørnet, lave pre- og postrolls med call-to-action, uploade lige så lange videoer du vil, osv. Hvis du har mod på det, så kan du hoste videoerne på din egen server og selv generere et videositemap, dette bliver dog hurtigt rimelig teknisk og du skal sørge for at have en god linje til din server. Der findes også firmaer derude som har gjort alt arbejdet for dig, og helt ukritisk vil jeg her anbefale 23video (3.500 per måned), det bruger vi selv i firmaet og er meget tilfredse. Jeg har ikke afprøvet andre muligheder, og har ikke talt med nogle som har prøvet andre, så tag min anbefaling med forbehold icon smile Sådan kommer man i gang med video på nettet

5 gode fif’s

  • Gå ikke alt for meget op i kvaliteten
  • Sæt dig et mål for hvor mange videoer du vil producere i en given periode
  • Upload også dine fraklip
  • Eksperimenter med video seo.
  • Forsøg at skabe interaktion (kommentarer, brugeruploads, videosvar, osv.)

Citat fra Thomas Madsen-Mygdal

Afslutningsvis vil jeg lige bringe et citat fra Thomas Madsen-Mygdal, som sagde følgende på Videoday 2010. Jeg syntes det ramte rigtig godt, og er du ikke beslutningstageren på dit arbejde, så er det et godt argument for at komme i gang…

“Du tjener ikke penge på at lave videoer, du tjener penge pga. du laver videoer!”

Del og tweet, det gør mig glad

, , , , , , , , , , , , ,

6 Kommentarer til “Sådan kommer man i gang med video på nettet”

  1. Per H. Jørgensen

    07. Sep, 2010

    Tak for en glimrende guide .-)

    Jeg havde også regnet med et købe en ekstern mikrofon, men jeg er helt på bar bund mht. hvordan jeg vælger en fornuftig kvalitet til en overkommelig pris. Kan du anbefale nogen?

    Besvar denne kommentar
    • Johnny Krogsgård

      07. Sep, 2010

      Hej Per,

      Tak for de rosenede ord. Det er lidt en jungle der ude, så kan godt forstå at du ikke kan vælge mikrofon. Skal det være en håndholdt “interview mikrofon”? Eller en clip-on mikrofon?

      Besvar denne kommentar
  2. Per H. Jørgensen

    08. Sep, 2010

    Jeg tror det skal være en håndholdt.

    Besvar denne kommentar
    • Johnny Krogsgård

      08. Sep, 2010

      Hej Per,

      Jeg kan anbefale Sennheiser E 815S-X Evolution, den købte vi selv da vi startede og har været meget tilfredse med den. Vi købte ikke en vindhætte til at starte med, men opdagede efter kort tid at det var et must hvis man optager udendørs, så det vil jeg klart anbefale. Håber det kan hjælpe dig videre, og smid endelig et link når du har fået den første video op..

      Besvar denne kommentar
  3. Mette Will

    11. Oct, 2010

    Hej Johnny

    Tak for en udmærket guide – den er jeg lige faldet over i dag, da jeg selv har publiceret en guide til video på nettet på www.marketingweb.dk. Ironisk nok, men jeg skulle lige se, hvordan jeg lå placeret på Google, og så fandt jeg din.

    :-D

    Vi ser ud til at være enige om mange ting.

    Besvar denne kommentar
    • Johnny Krogsgård

      11. Oct, 2010

      Hej Mette,

      Mange tak for din kommentar. Og jeg kan da kun skyde den lige tilbage, rigtig god og grundig guide du har lavet. Jeg syntes faktisk de to indlæg supplerer hinanden godt, så hermed en anbefaling til mine læsere, kig forbi Mettes guide

      Besvar denne kommentar

Vær den første til at kommentere