+38% stigning i konverteringer pga. Rabatten
Skrevet d. 29. Jul, 2010 af Johnny Krogsgård i kategorien Anbefaling
På 3byggetilbud.dk var vi så heldige (dygtige), at DR Rabatten i april helt uden opfordring valgte at lave lidt reklame for os. Se indslaget øverst på siden, det er cirka et minut.
Offline kan godt skabe effekt online
Efter indslaget havde kørt sin sidste genudsendelse, forventede jeg at konvertering vil falde tilbage på cirka samme niveau som før. Det skulle dog vise sig ikke at være tilfældet. Som du kan se på nedenstående kurve ligger vores konvertering stadig på et noget bedre niveau end før, faktisk er den steget med cirka 38% i forhold til før Rabattens indslag.
Vi har i mellemtiden ikke implementeret noget drastisk, udover at vores landingpages “reklamerer” med at vi har været i Rabatten. (Se et eksempel på dette på vores landingpage om jordvarme)

Et godt råd
Det er lige nu agurketid, så sørg for at “spamme” diverse medier med idéer til historier for dit produkt, for som nævnt, kan lidt omtale de rigtige steder være guld værd. Til information kan jeg sige at vi i sidste uge sendte to pressemeddelelser ud og begge er blevet taget af flere medier, både til print og -nettet.
Andre erfaringer?
Hvis der er andre som har oplevet noget ligende, eller har andre cases så vil jeg meget gerne høre om jeres erfaringer, så kontakt mig gerne eller smid en kommentar nedenfor.



Per H. Jørgensen
29. Jul, 2010
Interessant info Johnny – tak
Johnny Krogsgård
29. Jul, 2010
Hej Per,
Det var skam så lidt..
Morten
11. Aug, 2010
Det må siges at være god reklame – primetime på landsdækkende tv-kanal.
Men som han fortæller i Rabatten så lyder det faktisk også som et godt produkt. …. og gode produkter har det med at reklamere for sig selv.
Johnny Krogsgård
16. Aug, 2010
Hej Morten,
Din kommentar var havnet i min spammappe (ved ikke helt hvorfor), så undskyld det sene svar.
-Men ja det var god “reklame”, og som nævnt i artiklen bestemt også noget vi kunne/kan mærke.
Rolf
08. Oct, 2010
Ikke dårligt
Nogle gange kan sådanne “små” ting give en meget større effekt end man lige går og regner med!
Så ja, hvis man har et godt produkt, lige som i tilfældet her, eller andet spændende at fortælle, så det jo bare med at opsøge heldet
Strategen
23. Apr, 2011
Hvordan ser det så ud på den lange bane – er der stadig en høj konvertering nu hvor røgen har lagt sig?
Johnny Krogsgård
26. Apr, 2011
Hej Strategen, tak for din kommentar.
Det er svært 100% at konkludere om det stadig er pga. rabatten, da vi hele tiden forsøger at højne vores konverteringer. Eksempelvis har vi lavet mere simple formularer som også har forbedret det. Men vi har samlet set på siden endnu ikke været nede i nærheden af det vi lå på før rabatten..
Frederik
26. Jan, 2012
Imponerende at det lykkedes dig at komme i Rabatten. Udover den øgede konvertering – har det så ikke også givet et rimelig stærkt link til dit site?
Johnny Krogsgård
27. Jan, 2012
Jo det klager vi naturligvis heller ikke over..